Wiki Languages: Estisk (sprog) (Eesti)
| Language: Estonian (Estisk (sprog)) | Local name: Eesti |
| Language code: et | Display language: Dansk (da)|
| Speak area: Estonia | Classification: Uralic |
| Country: Estonia | Second language: |
| Usage: national | Wiki language for Estisk (sprog) |
Dictionary for Estonian (Eesti) in Dansk
| English | Estonian |
| Eesti | Dansk |
| Estisk (eesti keel) | ||
|---|---|---|
| Talt i: | Estland | |
| Talere i alt: | 1,1 million | |
| Rang: | 243 | |
| Sprogstamme: | Uralsk finsk-ugrisk finsk-permisk volga-finsk finsk-samisk østersøfinsk Estisk | |
| Officiel status | ||
| Officielt sprog i: |  Estland EU | |
| Reguleret af: | Keeleinspektsioon | |
| Sprogkoder | ||
| ISO 639-1: | et | |
| ISO 639-2: | est | |
| ISO 639-3 : | est | |
| ISO 639-3: | – | |
Estisk er et østersøfinsk sprog, der tales af ca. 1,1 mio. mennesker, især i Estland. Det er et agglutinerende sprog. Den sydlige dialekt, sydestisk, er ret afvigende fra det estiske standardsprog og regnes undertiden for et selvstændigt sprog.
Estisk er et officielt sprog i Estland og er modersmålet for omkring 950.000 mennesker, som er cirka tre fjerdedele af befolkningen. Sproget tales derudover af forskellige immigrantsamfund rundt omkring i verden.
Et særligt træk ved estisk, der især har interesseret sprogforskerne, er de tre grader af fonemisk længde: kort, lang og såkaldt "overlang". Et karakteristisk træk ved det estiske skriftbillede er vokalen õ, en urundet halvlav mellemtungevokal, populært sagt en slags urundeto.
Sprogeksempler
- minu nimi on betyder mit navn er
- ma armastan sind betyder jeg elsker dig
Alfabet
Alfabetet består af følgende 32 bogstaver: A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, Š, Z, Ž, T, U, V, W, Õ, Ä, Ö, Ü, X, Y
Udtale
Estisk har ni vokaler og fjorten konsonanter. Noget ret enestående ved estisk er, at der findes tre vokallængder (kvantiteter): kort, lang og halvlang.
Vokaler
De ni vokaler i estisk er a e i o u õ ä ö ü, plus en som anvendes i låneord, y. Estisk har ikke kort-lang-system som dansk, men alle vokaler har en fast udtale samt tre vokallængder. Også diftonger kan være halvlange. Der er ingen forskel på en lang og halvlang vokal i skrift, men i udtaleangivelser markeres dette med ` (grav accent) inden ordet.
| Fonem (IPA) | Grafem | Eksempel | |
| ɑ | a | aga | "men", "imidlertid" |
| e | e | ema | "mor" |
| i | i | isa | "far" |
| o | o | onu | "onkel", (bruges tillige af børn om fremmede mænd) |
| u | u | uus | "ny" |
| ɤ | õ | sõber | "ven" |
| æ | ä | lähen | "jeg går" |
| ø | ö | töö | "arbejde" |
| y | ü | ütlen | "jeg siger" |
Konsonanter
De fjorten konsonanter i estisk er b d g h j k l m n p r s t v, plus otte som anvendes i låneord, c q w x f š z ž. Alle klusiler har halvlange variationer (markeres med dobbeltvokal). Fire konsonanter kan muljeres, l s n t. Dette markeres ikke i skriftlige fremstillinger, men af fonetikere med ´ (akut accent) efter den berørte konsonant.
| Fonem (IPA) | Grafem | Eksempel | |
| p | b | halb | "dårlig" |
| t | d | kord | "gang" (i betydningen "en gang er ingen gang") |
| k | g | õige | "rigtigt" |
| j | j | juba | "allerede" |
| kː | k | õpik | "lærebog" |
| l | l | laud | "bord" |
| m | m | mets | "skov" |
| n | n | naine | "kvinde" |
| pː | p | õppima | "at lære" |
| r | r | Rootsi | "Sverige" |
| s | s | suur | "stor" |
| tː | t | raamat | "bog" |
| v | v | või | "eller" |
Kasus
Estisk har 14 kasus. Her følger en tabel over hvordan, man deklinerer dem: eksempelordet er "lennuk" (flyvemaskine).
Estisk skelner ikke mellem bestemt og ubestemt form, men for nemhedens skyld står oversættelserne kun i én form.
| Singular | Plural | Betydning | Suffiks | |
| Nominativ | lennuk | lennukid | flyvemaskinen | se neden for |
| Genitiv | lennuki | lennukite | flyvemaskinen | a e i u eller ingen endelse |
| Partitiv | lennukit | lennukeid | flyvemaskinen | t d a e i eller u (i singular), id sid i e eller u |
| Illativ | lennukisse | lennukitesse | ind i flyvemaskinen | -sse |
| Inessiv | lennukis | lennukites | i flyvemaskinen | -s |
| Elativ | lennukist | lennukitest | ud af/om flyvemaskinen | -st |
| Allativ | lennukile | lennukitele | til flyvemaskinen | -le |
| Adessiv | lennukil | lennukitel | på flyvemaskinen | -l |
| Ablativ | lennukilt | lennukitelt | fra flyvemaskinen | -lt |
| Translativ | lennukiks | lennukiteks | som en flyvemaskine | -ks |
| Terminativ | lennukini | lennukiteni | frem til flyvemaskinen | -ni |
| Essiv | lennukina | lennukitena | (bruge) som flyvemaskine | -na |
| Abessiv | lennukita | lennukiteta | uden flyvemaskine | -ta |
| Komitativ | lennukiga | lennukitega | med/per flyvemaskine | -ga |
1 Visse ord i singular har specielle, alternative illativformer (kort illativ).
Nominativ
Kasuset nominativ anvendes først og fremmest for at markere subjektet til et finit verbum eller prædikatsfyld og under tiden desuden objekt. Forleddet i sammansatte ord kan også stå i nominativ, selv om genitiv er mest almindeligt.
Eksempler:
- lennuk on suur – flyvemaskinen er stor
- see on lennuk – det er en flyvemaskine
- osta lennuk – køb en flyvemaskine!
- paberraha – seddel, papirpenge (papir + penge)
Nominativ singular er grundformen af alle estiske substantiver.
Nominativ plural konstrueres ved at tillægge suffixet -d til genitiv singular.
Genitiv
Kasuset genitiv anvendes på mange måder, blandt andet som objekt, attributivt for at angive ejendom (i bred betydning), med postposition og som forled i sammensatte ord.
Eksempler:
- ostsin lennuki – jeg købte en flyvemaskine
- lennuki uks – flyvemaskinens dør
- lennuki ees – foran flyvemaskinen
- lennukimootor – flyvemaskinemotor (flyvemaskinens motor)
Genitiv singular danner grundlag for alle kasus i singular, fraset nominativ og partitiv. Det indebærer, at man tillægger den respektive kasusendelse til genitivformen. Genitiv singular danner desuden grundlag for nominativ plural.
Genitiv plural dannes ved at tilføje suffixet -de eller -te til partitiv singular. Undtagelsesvis forekommer desuden endelsen -e.
Partitiv
Kasuset partitiv er et meget almindeligt kasus i estisk, som først og fremmest anvendes som objekt (visse verber kræver, at objektet skal stå i partitiv). Som sådant markerer det ofte en proces eller igangværende handling. De fleste præpositioner styrer partitiv. Kasuset anvendes desuden efter alle talord fraset üks, et: üks lennuk, kaks lennukit.
Eksempel:
- näen lennukit – jeg ser en flyvemaskine
- keset lennukit – midt i flyvemaskinen
Partitiv singular baseres på nominativen.
Andre kasus
Alle andre kasus baseres på genitiv singular respektive genitiv plural. For at bøje et ord i en anden kasus tilføjes ganske enkelt kasusets suffix til den respektive genitivform.
Trivia
Estisk har verdens længste ord med samme vokal flere gange efter hinanden: jäääär (jää-äär = is-kant).
Litteratur
- Arthur Haman: Lärobok i estniska; Uppsala 1986 (svensk)
- Björn Collinder, Johannes Aavik, Loorits Oskar. Svensk-estisk hjälpbok (2. genomsedda uppl.). Uppsala 1945 (svensk)
Eksterne henvisninger
Der findes også en Wikipedia på estisk.- English-Estonian DictionaryArkiveret 3. marts 2006 hos Wayback Machine
- Eesti keele käsiraamatArkiveret 18. oktober 2007 hos Wayback Machine(estisk)